Kørekort

Kørekort

Personbil

Kategori B – alm. personbil indtil 3500 kg totalvægt

For at kunne få kørekort til personbil, skal du være fyldt 17 år, du må dog starte 3 mdr. før. Inden du kan gå op til teori- og køreprøve skal du gennemgå et uddannelsesforløb, der består af min. 29 teorilektioner og 24 kørelektioner. Ligeledes skal du have en gyldig lægeattest og have gennemgået et færdselsrelateret førstehjælpskursus.

Personbil m. trailer

Kategori B/E – alm. personbil indtil 3500 kg totalvægt med påhængskøretøj over 750 kg totalvægt

For at kunne få kørekort til personbil med trailer, skal du være fyldt 18 år og have kørekort til personbil. Inden du kan gå op til teori- og køreprøve skal du gennemgå et uddannelses forløb, der består af min. 4 teorilektioner og 6 kørelektioner. Ligeledes skal du have en gyldig lægeattest.

Du kan tage dit trailerkort hos Kvik-Kort.nu, der er et samarbejde mellem KørNord og Jysk Køreuddannelsescenter. Læs mere og tilmeld dig her: http://www.kvik-kort.nu/

Motorcykel

Ved ønske om at tage motorcykelkørekort henvises til kørelærere i området.